GoPro HD Hero 3 rammer Danmark
Edit: GoPro Hero 3 har ramt hylderne. Læs videre og se hvad det kan, og hvor du får det billigst.
GoPro Hero3 rammer snart hylderne, og der er tale om kvantespring i forhold til de tidligere modeller. Og det kun et år efter de lancerede deres hero2 model. Så nu er det igen tid til at drømme våde gadget drømme om gopro’s små vidundere. Læs mere om hvorfor lige her. (Senest opdateret 4/1-2013 med nye tips til hvordan du får både nye og gamle gopro billigst, samt nye informationer om kameraet).
Opdateres løbende… Se de laveste priser, nyheder med mere nederst på siden.
Indrømmet: Den seneste tid har jeg flere gange overvejet om GoPro nu også ville være det rigtige valg når jeg skal have mit næste action kamera, for med Sony som en ny spiller på markedet, og de nye kameraer fra Contour har GoPro stille og roligt mistet positionen som det ultimative action cam. Tests har vist at billedkvaliteten fra Hero2 ikke længere kunne hamle op med konkurrenterne, og da Sony så valgte at lancerer deres action cam til en rigtig skarp pris var jeg klar til at vende GoPro ryggen.
Men nu er GoPro så tilbage, stærkere end nogensinde, og væk er tankerne om at skifte til konkurrenterne. For det første er kameraet nu blevet mindre, det kommer med et nyt flat-lens hus som vil sikre bedre optagelser under vand, og så er det muligt at få nogle ret vilde specs.
Den nye GoPro Hero3 serie kommer i tre udgaver, white, silver og black. Hvor de to første lægger sig op af henholdsvis Hero og Hero2 hvad angår specs, men fylder mindre, har fået indbygget wifi og kommer med det nye flat lens hus som giver bedre billeder både over og under vand. Nå ja, også er mikrofonsystemet bygget om, men som altid skal man nok ikke forvente alverden af den grund, men enhver forbedring på dette punkt er velkommen. Priserne ser ud til at blive de samme som de kameraer de erstatter. Det kan så til gengæld betyde massive prisfald på Gopro Hero og Hero2, som vi så sidst der blev introduceret nye modeller, hvor især amazon.co.uk havde nogle rigtigt gode priser på de gamle modeller (op mod 50% rabat i en periode). Jeg krydser fingre, og napper så et Hero2 på bud :)
Den store nyhed er GoPro Hero 3 Black edition. Den nye topmodel fra Gopro, her er der mulighed for optagelse i 4k (dog kun i 12 fps), 2,7k (i 30 fps) og 1080 (i op til 60 fps), og mulighed for 120 billeder i sekundet ved 720p’s opløsning… Så begynd bare at savle nu. Derudover er processoren og billedsensoren skiftet ud hvilket giver klart bedre billeder i mindre oplyste miljøer, det er muligt at manuelt indstille hvidbalancen, og man kan tage billeder imens man filmer video… Og nå ja, så får man wifi remoten med i prisen.
Personligt elsker jeg gopro som er et fantastisk lille kamera der har optaget alle videoerne I finder indlæggende i menuen til højre, så tanken om mere guf fra det amerikanske firma får tankerne til at løbe i vand :)
Update: Vær opmærksom på at de nye GoPro Hero 3 kameraer ikke kommer med ekstra beslag som vi kender det fra gopro hero og hero 2, så husk at regne et beslag med i prisen når du vejer de nye og de gamle kameraer op imod hinanden. Derfor vil der for nogle første gangs købere være en god handel i at købe et hero 2 med det rigtige beslag (f.eks. motorsport eller surf) frem for et GoPro hero 3 uden disse beslag.
Eller se videoen fra gopro (100% skudt med Hero3 ifølge Gopro):
Så venter vi bare på at de kommer til Danmark…
Det er noget lidt andet end mit gamle GoPro HD Hero:
Update: problemer med leveringen af GoProHero 3 flere steder i Danmark, og en mulig pris for GoPro HD Hero 3 Black edition: Det lader til at flere butikker endnu ikke har fået Black edition på lager, og at leveringen af de to andre modeller halter lidt, men det skulle blive bedre i løbet af januar her i Danmark. Alternativt må du til USA hvor black edition kan fås til en noget bedre pris (ca 2300 kr).
I anledning af den gode nyhed har jeg oprettet en side hvor der er plads til din fedeste GoPro video. Så vil du dele dine oplevelser med resten af verden, så send enten et link til videoen i en mail, eller skriv det i kommentarfeltet på siden, så får jeg den indlejret på siden (send også gerne en lille beskrivelse af hvad der er i videoen). Gå til siden med:GoPro videoer
Update: 120 fps kun i Black edition
Bemærk at erstatningen for Hero 2 kameraet, GoPro Hero 3 silver edition ikke tilbyder superslow (120 fps), så med mindre du vil op i den store model, så skal du altså gå efter et af de gamle HD Hero 2 hvis du vil have denne feature. Mon ikke også priserne snart begynder at falde i England, der normalt er en tand billigere end Danmark med GoPro. Jeg har for at gøre det lidt nemmere for jer oprettet en amazon widget herunder som viser de aktuelle dagspriser i England:
Update: Få oversigt over de nye modeller, og mere info om huset:
På GoPro’s hjemmeside har de lavet denne oversigt over de 3 nye gopro kameraer, som er en god hjælp til at skaffe sig overblik over hvilket kamera der passer til dit behov. Da jeg gennemgik listen så jeg også at der er forskel i linserne på de tre huse, ligesom der er forskel på hvor godt kameraerne klarer sig under dårlige lysforhold. Læs eventuelt mere på ovenstående side, eller klik ind forbi siden med GoPro Videoer, hvor jeg har lagt tre videoer ud som er optaget med henholdsvis GoPro Hero 3 white, silver og black edition, og se selv forskellen i kvalitet.
Update: Efter at der har været en periode med rigtigt gode priser i Danmark på både Hero og Hero 2, ser det nu ud til at priserne er normaliserede, og at det billigste sted at få Hero 2 lige nu er England. Så hvis du vil spare lidt skillinger så klik forbi Amazon som har nogle ret gode priser på elektronik og gratis forsendelse til Danmark. GoPro Hero 3 ser ud til at være ramt af leveringsproblemer i Danmark, og der er få forhandlere der lige nu tilbyder disse kameraer men tun ind på edbpriser.dk for finde forhandlere der har dem på lager, og hvor de lige nu kan købes til bedste pris.
For GoPro Hero 2 er de bedste priser per dags dato:
GoPro Hero2 Motorsports edition til ca 1905 kr fra Amazon.co.uk (Kun lidt sparet i forhold til 1948 hos billigste danske forhandler ifølge edbpriser.dk)
GoPro Hero2 Outdoor edition til ca 1870 kr hos Amazon.co.uk (Bedste danske pris: 2300 kr ifølge edbpriser.dk)
GoPro Hero 2 Surf edition til ca 1970 kr på amazon.co.uk (Bedste danske pris: 2388 kr ifølge edbpriser.dk)
(Priser pr. 4/1-2013 – forbehold for ændringer eller udsolgte varer)
Læs mere om de nye kameraer på GoPro’s hjemmeside
Hej,
Fedt at se en artikel der bliver holdt opdateret! Det sker generelt for lidt i artikler, hvilket medfører outdatet indhold.
Nå men nu har jeg set den officielle GoPro HERO3 et par gange og jeg undrer mig hver gang over den måde den kvindelige snowboarder bliver filmet på ved 1 min. og 10 sek. inde i filmen. Det må være en eller anden form for roterende holder på hjelmen, men har simpelthen ikke kunne finde noget info om den på nettet.
Har i et bud eller link til en side hvor jeg kan læse mere?
På forhånd tak!
/Søren
Hej Søren.
Havde egentligt ikke tænkt så meget over lige den scene, men nogen har været så venlige at skrive det i kommentarfeltet på youtube. Der er tale om GO360 camera mount som koster 2100 kr hos hurtlegear.com.au. Du kan se en video med det her: http://www.youtube.com/watch?v=pcppUXoXJ1w
Håber det var al den info du søgte.
Hejsa,
Update: leveringstiden for GoPro Hero3 Black edition udskudt:
Der er kommet ny releasedate for GoPro Black Edition, der nu har lanceringsdato 30. november.
Er det her i Danmark eller er det i hele verden ? Jeg har lige haft kontakt med mine forælder som har lovet at taget et med hjem og de fortæller mig at dem de er på besøg ved har undersøgt det og det skulle gerne komme i denne eller næste uge i USA.
Er det noget du kan be eller afkræfte ??
Ellers SUPER artikel, fedt at du holder den opdateret!!
Med venlig hilsen
Rasmus
Hej Rasmus
Ud fra hvad jeg kan se regner GoPro med at sende kameraet på markedet omkring den 14. november i USA, så hvis dine forældre er derover længe nok kan du gøre dig en god handel. Kan se at der er ca 1500 kr at sparer på at få det hevet med hjem derover fra.
Og tak for de fine ord…
Hey, Det er nu muligt at bestille GoPro HERO3 hos GoPro.com, de bliver dog først sendt fra den 16/11! :D
Så GoPro Hero 3 Silver Edition i en butik i Washington Airport søndag den 28. oktober til 299$.
GoPro Hero 2 var sat ned til 199$ samme sted.
Dertil skulle lægges en tax på 2,25% hvis jeg var interesseret i at købe kameraerne.
GoPro Hero3 White og Silver er i DK og er i flere butikker fra i fredags d.26/10-2012
White koster 1999,- dkr
Silver koster 2799,- dkr
Black kommer til at koste 3699,-dkr men lander først i december, nærmere kan vi ikke komme det!
alle HERO forhandlere findes her og den vil løbende blive opdateret.
http://www.facebook.com/PlaygroundGear/app_384334671598636
Håber det hjalp lidt….
Philip JZ
Hej,
Det må jeg købe når det kommer til Danmark.
Hilsen Mike Nielsen
Hej jeg har nu købt et gopro hero3 black edition. Og de siger at der er en update jeg skal hente men jeg kan ikke få det til at virke har brug for hjælp. Og når jeg optager en video og ligger den over på en computer så hakker filmen så meget at man slet ikke kan se videoen kan det ha noget at gøre med at den ikke er opdateret. mange tak på forhånd
Jeg har desværre ikke selv haft kameraet i hånden, så kan ikke hjælpe dig. Men det kan være at der er andre herinde som kan give et svar på dette?
Hej
Jeg har haft mit Black Edition siden d.14.nov og jeg har ikke oplevet nogle problemer, hverken med at opdatere eller at det hakker?!
Husk du skal bruge Class 10 kort hvis du skal op i de høje opløsninger og hastigheder….
Måske er det din medie afspiller, Pc eller grafikkortet der ikke kan følge med ?
For det bedste resultat så ser jeg filmen/billederne direkte på mit Sony HD LED Tv. Det er super skarpt :o)
Til Rasmus Fredslund Hansen
Det kunne godt være dit kort som er for langsom, ganske som “flyvertossen” er inde på.
For at følge op på at det hakker, kan jeg fortælle dig du må købe en ny computer og det intet med opdatering har at gøre. Det er en beklagelig nyhed, men jeg fik den samme igår :( Hel og lykke