De besøgte canyons

Herunder finder du de canyons som jeg indtil videre har fået besøgt, og beskrevet. Langt de fleste beskrivelser indeholder både billeder, video og tekst, samt mere info om hvor/hvordan du kan få mere info om den beskrevne canyon, hvis du selv skulle få lyst til at prøve kræfter med den. Skulle du mangle noget info er du velkommen til at sende mig en hilsen, så skal jeg svarer efter bedste evne.

Italien:

Fosso de Acquaro – Et spøjst navn til en kløft som er tørlagt ca hele året. Og det var da også tilfældet da vi besøgte den, men ikke desto mindre en rigtig dejlig oplevelse, der til trods for at man kun er ca 1 time fra Rom, byder på en helt helt anden oplevelse end storbyen. Her er naturen fantastisk, og man skal ikke langt ind i kløften før at man kan se hele vejen igennem den, og føler at skoven starter 50 meter længere fremme. Men der bliver ved med at komme nye rappels, og skoven bliver ved med at være der, lige foran en, men alligevel så langt væk. Læs den fulde historie: Smuk når den er tør, guddommelig når der  er vand – canyoning i Italien

Fosso santo Chirico- Vi startede med en 2,5 km gåtur op af bakke (så slap vi for den senere), og da vi nåede derop viste gps’en at vi kun havde 320 meter hen til vores bil. De 320 meter markerede samtidigt afslutningen på 6 dage hvor vi havde besøgt 7 canyons, og boet hos 3 forskellige sæt lokale værter. Og det ville være svært at finde en mere perfekt afslutning. Placeret midt i en nationalpark bød denne kløft på de flotteste vandfald jeg endnu har besøgt, og samtidigt turens højeste rappels i tæt rækkefølge. Læs om denne: vores sidste italienske canyon i 2012 sæsonen

Fosso della Mola – Placeret ved byen Rieti, og lige ved siden af den anden canyon Fosso de Acquaro er der her mulighed for at tage to canyons på en dag. Det valgte vi dog ikke at gøre, både af hensyn til varmen, og for ikke at kører os selv helt trætte. Vi havde fejlbedømt vandmængden, da vi skød der til slet ikke at være noget vand, så vi var noget overraskede da det viste sig at der faktisk var vand i størstedelen af kløften, og ret koldt vand, så der gik lidt tid inden vi rigtigt fik varmen, men så kunne vi også nyde en ret fin kløft.
Læs den fulde beretning: Er der mon vand? Snydt af den italienske natur

Fosso di Rasciano – Ikke en rigtig canyon, i hvert fald ikke i en sådan grad at den indbyder til egentligt canyoning. Her er mere tale om en “gorge walk”, altså en vandretur i en kløft. Vandet er koldt, så en våddragt anbefales, men ellers kræver det ikke særlige forudsætninger at besøge denne kløft, og derved få et anderledes møde med den italienske natur. Dyrelivet er rigt, og vi gik med små fisk omkring fødderne, så millioner af haletudser, og fik også hilst på en enkelt slange. Læs mere: En vandretur i naturen, ikke langt fra Roms larm

Gole del Farfa -Placeret få kilometer fra Fosso di Rasciano, og igen en kløft som bedst kan betegnes som en gorge walk, her er der dog langt mere vand, og derfor en kraftige strøm, ligesom mere nedklatring af små vandfald er nødvendigt. Om sommeren rummer denne kløft ikke mange farer, men i våde tider kan den være direkte dødbringene, så hvis du vil besøge den udenfor de tørre sommermåneder skal du vide hvad du har med at gøre. Til gengæld er det en fin lille tur, uden de store udfordringer som sommeren. Det er skønt at lade sig flyde med strømmen i den snævre kløft. Læs mere om: En naturoplevelse af de store…og italiensk gæstfrihed.

Romantica -Normalt er byen Tivoli mit ynglings udflugtsmål når jeg er i nærheden af Rom, men denne skønne by har nu fået konkurrence af kløften Romantica. Få steder er så romantiske, og så flotte som denne kløft. Når man er kommet igennem turen ned til kløften kan man glæde sig over at den om sommeren kan klares uden andre hjælpemidler end våddragt og lidt gå på mod. Naturen var den flotteste vi så i de 7 kløfter vi besøgte denne sommer, og denne canyon står stadig som en helt særlig oplevelse. Desværre blev billederne ikke så gode på grund af manglende lys, men forhåbentligt kan beskrivelsen tjene til bare at beskrive en flig af oplevelsen: Romantica – italiensk romantik lige midt i naturen

Torrente Lacerno – Vores første canyon, og gudskelov for det. GPS’en ledte os på vildspor, så inden vi overhovedet kom ned i kløften havde vi brugt 4 timer. En masse væltede træer sænkede os, og vi skulle lige ind i rytmen igen, så inden vi kom tilbage til bilen havde vi næsten været af sted i et halvt døgn. Til gengæld er det en af Italiens efter sigende mest majestætiske kløfter, og jeg er tilbøjelig til at være enig. Det lille samfund på landet tilbyder også ekseptionel gæstfrihed og følelsen af det ægte Italien. Læs det hele: Canyoning nær Rom, en lang sej kamp

Sardinien:

Angurtidorgiu Mannu- ikke en egentlig kløft, men derimod en hule. Den får alligevel med til at komme med på listen da det var lidt af en oplevelse. Det er samtidigt historien om hvordan vi sov i et Italiensk øvelsesterræn, og dagen efter var ved at blive fanget i en øvelse. Og historien om hvordan en stakkels udlejningsbil måtte kæmpe sig hen af en smadret grusvej. I hulens mørke, og i mødet med det iskolde vand fik vi vores sag for, men det kan du læse mere om her: Huleudforskning på Sardinien

Riu Caddaris – En canyon af de specielle. En lille perle som starter i hvad der ligner en almindelig dansk å, men pludseligt tårner klipperne sig op langs begge sider, og man befinder sig i en verden af granit. Et par hundrede meter senere skifter scenariet igen når man møder næste kløft hvor siderne består af sandsten. Og lige der, står man i Europas dybeste kløft. En fantastisk tanke, selvom det ikke ser så vildt ud på det punkt. Læs hele historien: Europas dybeste kløft, og kampen med træer og buske

Riu Flumini Uri – Min første canyoning oplevelse nogensinde, kulminationen på en drøm der startede flere år tidligere da jeg på biblioteket læste en lille notits om canyoning i bladet Opdag Verden. Drømmen voksede og med tiden måtte det prøves, så lidt letsindigt antog jeg at mine erfaringer fra klatring var  nok til at begive mig ud på denne tur. Heldigvis fik jeg min kæreste med, og sammen oplevede vi et møde med naturen som gjorde os begge afhængige. Læs om denne, min første canyoning oplevelse: Canyoning på Sardinien

Skotland:

Archaich – En ikke særlig besøgt canyon, og samtidigt også den kedeligste af de tre vi besøgte i forbindelse med British Canyoning Festival. Havde det ikke været for den høje vandstand, og de deraf følgende udfordringer havde der været tale om en canyon der ikke byder på de store udfordringer. Til gengæld er der en flot natur, og flere specielle steder hvor man virkeligt kan glæde sig over naturens skønhed. Læs hele beretningen her: Med hjertet i halsen – canyoning i Skotland.

Inchree – En helt særlig oplevelse af to grunde: Det var den første adrenalin fyldte canyoning tur jeg tog på, og så gjorde vi det  om natten! Med mig på denne tur havde jeg to kammerater som var nybegyndere ud i canyoning, og de blev i den grad indviet i udfordringer ved at bevæge sig i kløfter. I skæret fra knæklys blev vi guidet igennem stærke strømme, vilde slides, svævebane og et par høje hop. Men fedt det var det, så næste år tager jeg tilbage og gør det igen. Læs om det her: I mørket er alt vand sort – canyoning ved Fort William

Nathrach – En canyon som virkelig stille krav til gruppens evne til at samarbejde. De adrenalinfyldte udfordringer lader vente på sig indtil sidst, til gengæld byder turen derhen på flere øvelser i samarbejde, og vi fik glæde af guidernes know how i en lille skoleudflugt i canyoning. Vi skiftes til at bedømme farermomenter, vandstand og give bud på hvordan næste udfordring skule forceres. En fed oplevelse sammen med guiderne fra Vertical Descents. Læs den fulde beskrivelse: I lærer som canyoning guide i en skotsk kløft

Tilføj en kommentar