Canyoning i Europa

Adrenalin og naturoplevelser på ferien? Så tag at prøve canyoning. Sammen med uddannede guider tager du turen ned igennem den snævre kløft, og må undervejs rappelle, hoppe i fra op til 17 meters høje (kan som regel også klares på andre måder), svømme, glide ned af vandfald og vandre i det lave vand. Men pas på! har du en gang prøvet canyoning er risikoen for at blive afhængig stor.

Mange lande i Europa byder på gode muligheder for canyoning, og jeg har her prøvet at liste en række selskaber som tilbyder guidede canyoning oplevelser. Jeg har ikke erfaring med disse firmaer, så listen skal mere ses som en oversigt, end en anbefalinger.

Listen udbygges løbende.

Canyoning i Frankring / Canyoning in France
Frankrig er et af Europas førende lande når det kommer til canyoning. De har flere forskellige steder hvor canyoning er muligt, og de har rigtigt mange aktive canyoneers.

Maison du Canyoning – Firma med base nær Nice i Sydfrankring som tilbyder flere canyoningruter.

Canyoning i Italien / Canyoning in Italy
Indtil nu har jeg kun dyrket canyoning i Italien, til gengæld har det budt på meget mange forskelligartede oplevelser, både hvad angår natur, udfordring og dyreliv. I mine øjne byder Italien på alt hvad der skal til for at man kan bruge en hel uge eller mere med canyoning uden det bliver kedeligt.

Val Bodengo – Guidede ture i forskellige sværhedsgrader i det allernordligste Italien. 20 års erfaring som canyoning guide.

CanyonAdv.com – Holder til ved Garda søen hvorfra de tilbyder canyoning og andre action aktiviteter.

Mad Mad Canyoning – Det firma som tilbyder canyoning de fleste steder i Italien. Blandt andet i nærheden af Rom, på Sardinien med mere. Til gengæld er siden på Italiensk.

Canyoning i Norge / Canyoning in Norway
Canyoning i Norge er som regel lidt anderledes end i resten af Europa, da der primært er tale om hop og svøm, samt eventuelt en smule klatren op af mindre vandfald. Det er altså ikke her du finder høje vandfald og rappels. Til gengæld kan du nyde den skønne norske natur imens I begiver jer ned af voss’en.

Breogjuv.no – Holder til 4 timer nord for Bergen, og tilbyder typisk norsk canyoning uden rappels, men masser af hop og svøm.

Sjoa Rafting – Placeret imellem Ålesund og Lillehammer (ikke langt fra Breogjuv.no) og tilbyder canyoning i flere forskellige kløfter. Skriv til dem for mere info.

Canyoning i Skotland / Canyoning in Scotland
I Skotland findes nogle af Storbritaniens højeste bjerge, og en anderledes mere barsk natur end i resten af Europa. Og så er det billigt at flyve dertil. Så Skotland er perfekt for folk der enten bare vil på en kortere canyoning tur, eller dem som vil prøve noget andet end sydeuropas canyons. I Skotland er der ligeledes masser af udfordring for adrenalin søgende canoneers.

VerticalDescents.co.uk – Et af de første firmaer i Skotland til at tilbyde canyoning. Ligger i hjertet af et af Skotlands skønneste steder for friluftsaktiviteter, og der er rig mulighed for adspredelse med andre aktiviteter i bjergene.

Canyoning i Slovenien/Canyoning in Slovenia
Slovenien er listens billigste land, både når det kommer til at spise ude, bo og dyrke canyoning. Og samtidigt byder landet på en masse smuk natur, og flotte canyons.

Pac Sports – Tilbyder turer til flere forskellige canyons, og priserne er blandt de laveste i Europa.

Life Trek Adventures – Tilbyder ligeledes ture til forskellige canyons til rigtigt gode priser i forhold til resten af Europa.

Canyoning i Spanien/Canyoning in Spain
I Sierra de Guara har Spanien et af Europas allermest populærer canyoning områder. Her er masser af forskellige ruter, flot natur og vand hele året. Men der er også andre steder i Spanien hvor det er muligt at prøve kræfter med canyoning, og så er vejret jo godt i store dele af året.

Expediciones – Tilbyder ture til flere forskellige canyons i et af Europas bedste canyoning områder – Sierra de Guara, og til priser som kan matche de slovenske, samt med gode tilbud på en weekend eller en uge med canyoning.

Paddle in Spain – Canyoning i det sydlige Spanien. Har kun en rute, som til gengæld byder på alt det sjove fra canyoning – hop, rappels, vandfald med mere.

Rock Sport Mallorca - Canyoning på Mallorca. Har to forskellige ruter, og med udfordringer i forskellige niveauer, så smid dem en mail og hør om deres tilbud.

Canioning i Østrig / Canyoning in Austria
Et andet af de populærer lande at prøve kræfter med canyoning er Østrig. Her har rigtigt mange danskere prøvet kræfter med canyoning for første gang, og de Østrigske kløfter byder på masser af variation og forskellige udfordringer. Værd at overveje til sommerens ferie.

Bjergsport.dk – Dansk firma i Østrig som tilbyder både længere adventure ture hvor en af aktiviteterne er canyoning, såvel som rene canyoningture. Canyons i alle sværhedsgrader fra nybegynder til adrenalin-junkie. Kontakt dem for mere info.

Tilføj en kommentar