Canyon: Val Grande Inferiore

Canyoning i Val Grande Inferiore

Endnu en stjerne blandt canyons i Ticino. Måske ikke så smuk som Cresiano Inferiore, men det mere end kompenserer den for med en adrenalin-fyldt slutning. Her er en kløft for folk med hang til kriller i maven og vand i nakken. Den var så sjov, at vi var nød til at komme tilbage dagen efter og tage den sidste del en gang til.

Det er helt skidt. Først druknede vores kamera, og nu er vores videokameraer døde for strøm. Heldigvis venter der en herlig dag med canyoning forude. Guidebogen sælger den ikke så godt, men den er rimeligt nem at gå til, og ligger tæt på den Cresiano Inferiore, som vi tog i går, så vi giver den et forsøg.

Allerede fra start er vi positivt overrasket, da vi starter ud med en sjov tur i naturens vandrutchebane der munder ud i et par meters frit fald. Herefter vi finder rebet frem og kaster os ud i de første rappels. De fleste ender i en pool, så vi bliver hurtigt kølet ned efter at solen har varmet os op på vej til start.

Vi støder på en guide med en gruppe turister, og lader dem passere. Og pludseligt er der gået to timer, og vi står ved først et lille hop på 4 meter, efterfulgt af endnu en fin lille tobogan (naturlig vandrutchebane).

Adrenalinfyldt afslutning

Vi hilser på en familie der sidder i en pool og leger med deres barn, og overvejer om vi skal tage det lange sliding rappel til højre, eller gå op på vejen til venstre og tage et hop ned i polen under os. Det bliver sidste løsning der vinder, så snart hænger vi i luften på vej ned i vandet 6 meter under os. Herfra er der kun et sliding rappel tilbage, det er til gengæld både langt og fyldt med vand. Vi rigger rebet til og Ane tager første tur i “vaskemaskinen”. Hun bliver kastet noget rundt af vandmasserne, inden hun når enden af rebet og lader sig skyde afsted af vandet det sidste stykke. Da jeg har været samme tur igennem står vi begge med et kæmpe smil, der fylder det meste af ansigtet.

Det har været så sjovt at vi er lidt kede af at det allerede er slut, men i morgen venter en ny canyon, og hvis vi skynder os kan vi måske nå tilbage og tage slutningen på denne kløft en gang til.

Som sagt så gjort, dagen efter tager vi Giumaglio, og kommer tilbage og tager sidste den af denne kløft igen. Denne gang har vi videokameraet med:

Vi besøgte Val Grande Inferiore i august 2015.