Canyon: Fosso di Rasciano

Canyon: Fosso di Rasciano

Ikke langt fra byen Mompeo, halvanden time fra Rom, finder man de to våde canyons Fosso di Rasciano og Gole del Farfa, den første er lavvandet, og byder ikke på mange udfordringer, men giver alligevel mulighed for at nyde den frodige natur, og et flot dyreliv. Om sommeren er der tale om et nemt waterhike/vandretur i vand, og kræver ikke andet udstyr end våddragt og neoprensokker, med mindre du vil have de sidste 150 meter med. Vi tog begge canyons på en dag, og havde en god dag i det våde element.

Den lille sti slutter brat i en mur af brændenælder og tjørn. Heldigvis kun 2 meter bredt, også venter der canyon på den anden side.

Det er en time siden vi færdiggjorde Gole del Farfa, og vi har netop spist middagsmad i vejkanten, da vi igen tager grejet frem, og tager våddragten på skulderene. Fosso di Rasciano, består af to dele, en pre-canyon på 300 meter, så en vandretur, og endeligt den egentlige canyon på 1200 meter, hvoraf det kræver reb at nå til de sidste 200 meter.

Da solen allerede bager, springer vi pre-canyon over og går direkte til selve kløften. Vi følger vejen, kravler igennem et pigtrådshegn, krydser en mark og går lidt igennem skoven, og så står vi ved startpunktet. Kun et tæt krat af brændenælder adskiller os fra vandet på den anden side. Vi kravler i våddragterne, og begiver os igennem brændenælder, og finder vandet. En lille bæk der vækker minder om mine somre på min farfars gård hvor fætre og kusiner legede ved bækken. Det første stykke hænder tjørn ned fra kanten, og vi må passerer væltede træer for at komme frem, men efterhånden forsvinder forhindringerne, og siderne bliver højere, så vi kommer end i selve kløften.

Her er igen grønt over det hele, men i modsætning til Gole del Farfa, er vandet ikke så dybt, i hvert fald ikke på denne årstid, og der er ikke de lange svømmeture, og strømmen er på intet tidspunkt farlig. Vi kravler ned af nogle små vandfald, og går så videre. 2 meter foran os svømmer fiskene i stimer, og flere steder svømmer haletudserne på det lave vand.

Træerne lukker sig over vores hoveder, og laver næste en lille tunnel at gå i.

Enkelte af dem er ved at udvikle arme og ben, men de fleste er endnu kun krop og hale. Det er fantastisk at være så tæt på dyrene, og opleve dem i deres naturlige element.

Det lave vand bliver hurtige mudret når vi med vores skridt hvirvler skidtet fra bunden op, så vi skiftes til at gå forrest, så begge kan opleve dyrelivet. Flere små vandfald passeres, men ellers er der primært tale om en gåtur igennem vand som ikke engang når os til knæende, og kun få gange når vi at blive våde over hofterne.

Efter 1.000 meter når vi til et 1½ meter højt vandfald som det vil være svært at komme op af når vi skal den anden vej, så vi sætter rebet, og lader det hænge inden vi kravler ned og kommer til det dybeste sted, hvor vi skal svømme 30 meter, og hvor væggene bliver lidt højere, men ellers er der ikke så meget nyt i miljøet.

Lige inden kløft bliver til bæk igen finder Line en slange der ligger lige under vandoverfladen og slapper af, hun konstaterer hurtigt at den ikke ligner den giftige slange vi tidligere har set, og at denne derfor nok er mindre farlig at komme i nærheden af. Desværre overhales vi snart af det mudder vi har hvirvlet op, og vandet bliver for plumret til at se slangen, så vi går videre.

Vandfald. Et smukt syn, og med til at give en følelse af at vandre i en smuk have.

Imens jeg står og roder med kamera ser Line en guldsmed lægge æg i vandet, endnu en af naturoplevelserne vi tager med os (jeg når at opleve det senere på samme rute). Vi når til punktet hvor væggene bliver lavere, og til sidst helt forsvinder, og bliver til skov, så vi vender om, og går tilbage i samme retning som vi kom fra. Vi hilser på slangen igen da vi går den anden vej, men vandet er stadig plumret, så vi får ikke noget godt billede eller video af den.

At gå mod strømmen er en anden oplevelse end at gå med strømmen. Hvor klippevæggene, planter og dyr er i fokus når man går med strømmen, fanger de mange små vandfald fokus når man går mod strømmen. På tilbagevejen opdager vi også en stak pigge fra et hulepindsvin, så de 4 flotteste kommer med hjem som en flot souvenir fra denne tur.

Vi svømmer det korte stykke, og er tilbage ved vandfaldet hvor vi skal op af rebet, Line har lidt problemer, men kommer op, men hun er ved at have fået vand og varme nok for en dag, så vi aftaler at droppe pre-canyon på hjemturen også. Men inden vi når så langt skal vi op af flere små vandfald, nyde synet af fiskestimerne igen, og igennem krattet.

Snart er vi igennem alle forhindringerne, og kan tage våddragter af, og gå mod bilen i vores mere luftige vandretøj. Selvom det har været en anden oplevelse end de andre dage har det været virkelig fedt, at opleve dyrene så tæt på, ikke at skulle rigge rappels til hele tiden, og at kunne slappe lidt mere af i selve canyonen.

Dagen efter venter vores sidste del af dette års canyoning tur, Fosso Santo Chirico, den 7. canyon på bare 6 dage. Du kan også læse om hele vores tur ved at starte ved den første dag med canyoning.

Video fra Fosso di Rasciano

Besøgt: 29. juni 2012
Af: Rasmus og Line

Se evt. beskrivelsen fra italienske Micheles hjemmeside: Fosso di Rasciano, hvor du også kan købe de nødvendige info for at finde stedet.

Se flere billeder herunder: