Bøger om Canyoning

Der findes som sagt flere gode bøger om canyoning. De kan dog alle bedst betegnes som appetitvækkere, og skal ikke ses som instruktionsbøger. Dertil er de alt for overfladiske, ligesom de alle mangler væsentlig viden, så hvis du vil kaste dig over canyoning, så sørg for at få den korrekte undervisning fra instruktører, eller tag på arrangerede ture med guider.

Men som sagt, så er nogle af bøgerne rigtigt gode som appetitvækkere, dette gælder især bogen:
Canyoning: Classic Canyons in Spain, France and Italy
Denne lille bog på ca 200 sider har først et kort afsnit om canyoning teknikker, hvor man kan få lidt indblik i hvad canyoning er, og hvad der kræves. Den virkelige skat i bogen er dog dens mange sider med ruter fra det meste af sydeuropa. Fra canyoning paradiset Sierra de Guara i Spanien, til Mallorca, Provence og Sardinien. Flere af ruterne er fulgt af flotte farvebillederne som er med til at kackstarte rejselysten.

I alt indeholder bogen 45 ruter fra Sydeuropa, på flere forskellige sværhedsgrader, og kan som sagt bruges som appetitvækker, ligesom erfarne canyoneers kan finde ideer til deres næste rute her i bogen. Rutebeskrivelserne er dog for dårlige til at stå alene, men den giver et godt billede af hvad forskellige områder har at tilbyde, og hvilke kløfter der er et besøg værd.
Kan købes på Amazon for under 100 kr (gratis fragt på alle ordre over 250 kr), eller via Amazon marketplace

Få mere info om denne bog på Amazon.co.uk

En anden god bog er:
Et umuligt valg
Bogen med den autentiske historie om adventure narkomanen Aron Ralston, der pludseligt finder sig låst fast imellem en klippevæg og en stor sten, da en canyoningtur går galt. Historien er fortalt af Aron selv og indeholder tilbageblik til en lang række andre friluftsaktiviteter, og summer af hans glæde ved disse naturoplevelser. Bogen har dannet baggrund for filmen 127 timer, men filmen har ikke plads til alle de sidehistorier som virkeligt er med til at gøre bogen læsværdig, især hvis man har hang til friluftsliv, og er nysgerrig på canyoning. Det var denne bog der startede min nysgerrighed omkring canyoning, og gjorde at jeg simpelthen måtte afsted på min første tur.

Læs mere om den på Opture.dk

 

Blandt de mere teknikfokuserede bøger finder vi:

Canyoneering – A Guide to Techniques for Wet and Dry Canyons
En udemærket guide som kommer omkring mange af de problemstillinger man udsættes for i canyoning, den indeholder en længere beskrivelse af udstyr, som kan være til en hjælp når man skal købe sit eget grej, og hvis man ikke er så stærk i belastning af udstyr er der også lidt om dette. Men ellers indeholder bogen ikke meget viden som man ikke i forvejen ved hvis man har fået instruktion i canyoning og kender til de anvendte teknikker fra klatring. Kender man ikke i forvejen til de teknikker (rappelling, at sætte et anker med mere) som beskrives i bogen, bør man vente med at kaste sig over canyoneering til man har fået erfaring med dette.

Bogen koster ca 100 kr hos amazon
Mere info om bogen findes her

Og i samme genre er der:

Canyoneering – Beginning to Advanced Techniques
Overskriften lover mere end bogen kan holde, da man som sagt ikke kan lære canyoning fra bøger, men bogen indeholde dog nogle gode inputs, herunder en del om bevarelse af naturen i forbindelse med canyoning, og eventuelt camperen (kan dog virke lidt overdrevet, og meget ultimativt, især når man tænker på at det er skrevet af en amerikaner der sikker kører rundt i en stor benzin slugende pick up truck for at nå frem til kløfterne).

Bogen indeholder gode afsnit om at planlægge en canyoning tur, om udstyr, og har nogle afsnit om blandt andet lokale vejrfænomener og farlige dyr som kan være god læsning hvis man planlægger at besøge amerikanske canyons. Men derudover indeholder bogen ikke meget brugbar info.

Bogen koster ca 150 kr hos amazon
Mere info om bogen fra Amazon

Tilføj en kommentar