Hvad er canyoning

Canyoning byder på fede oplevelser, skøn natur og muligheden for at prøve grænser af, og det er nemt at komme til at prøve indenfor Europas grænser, uanset om du er til det store adrenalinkick eller mere er på jagt efter den skønne naturoplevelse.

For english version click here

Canyoning eller canyoneering som det hedder på amerikansk, går kort fortalt ud på at bevæge sig igennem kløfter, fra et punkt til et andet lavere liggende punkt. Ofte ved hjælp af teknikker lånt fra andre friluftlivsgrene som klatring, rappelling, svømning og hiking.

SkotlandTil forskel fra hiking vil canyoning oftest indeholde mindst en af disse andre teknikker, hvoraf rappelling er den der oftest forbindes med aktiviteten. Da der ofte rappelles ned i vand, eller skal forseres såkaldte pot-holes med vand, er svømning også tit en del af en canyoning rute. Dette er især tilfældet i Europa, hvor der primært fokuseres på de våde ruter i udførslen af sporten. I USA findes der flere tørre ruter, hvor man ikke bliver våd undervejs.

Canyoning kan i Europa dyrkes i en række lande, herunder Østrig, Frankrig, Spanien og Italien, hvor der i alle lande findes flere firmaer der tilbyder guidede ture.

Der findes flere forskellige grene af canyoning. Nogle finder spænding i at være de første som tager på opdagelsesrejse igennem hidtil ikke besøgte kløfter, andre finder spændingen i at gennemfører så tekniske ruter som muligt. Endnu andre går efter de højeste rappels, de højeste udspring eller de vildeste naturlige vandrutchebaner, som vandet igennem årtusinder har skåret i klipperne. Hos de firmaer som tilbyder guidede turer kan man normalt vælge imellem forskellige sværhedsgrader, og forskellige grader af adrenalin. Og endeligt nogle ser canyoning som en naturoplevelse hvor det at være tæt på naturen er målet, eller hvor man kan opleve magiske og romantiske steder.

Rasmus på vej ned af Two Gushes vandfaldet på 12 meter.

Rasmus på vej ned af Two Gushes vandfaldet på 12 meter.

Canyoning byder på flere risiko elementer, herunder strømforhold, dybe potholes som det kan være umuligt at komme op af, og grej som svigter i forbindelse med rappelling. Alle disse har igennem tiderne krævet flere dødsofre, oftest blandt canyoneers som enten ikke var rutinerede nok til forholdende, eller som måske blev overmodige.Regnvejr er et andet faremoment da det hurtigt kan fylde en kløft med vand, selv hvis regnvejret finder sted flere kilometer væk. At kaste sig over canyoning på egen hånd kan ikke anbefales med mindre man ved hvad man gør, da det kan være forbundet med stor fare!

Da man i canyoning udsættes for flere forskellige udfordringer kræver canyoning en del grej, herunder reb og klatreudstyr, våddragter, vandtætte rygsække, specielle sko med mere. Udbuddet af udstyr er endnu ikke så stort, men er konstant voksende da flere og flere får øjnene op for sporten, og producenterne derfor er begyndt at designe udstyr der er tilpasset canyoneerenes krav.

Vi satte os på kanten, sigtede efter "næsen" på klippen, og så var det ellers bare derned af, også se om man kunne ramme vandet på ryggen.. Sjovt, og med et sug i maven.

Vi satte os på kanten, sigtede efter “næsen” på klippen, og så var det ellers bare derned af, også se om man kunne ramme vandet på ryggen.. Sjovt, og med et sug i maven.

Der findes flere hjemmesider og et hav af youtube videoer som omhandler canyoning, ligesom der også findes et par bøger om canyoning. Bøgerne må dog ikke opfattes som instruktionsbøger da det er fælles for allesammen at de ikke lykkedes med at gennemgå alle elementerne af canyoning på en fyldestgørende måde. Men bøgerne kan være gode som apetitvækkere.

Du kan læse mere om forskellige canyoning ture, forberedelsen, og andet inde på Canyoning bloggen, hvor jeg uploader billeder, video og historier fra nogle af Europas canyons efterhånden som jeg får dem besøgt.